Aktiviteter & Nyt

Mariagerfjord – NOGET for livet både støtter og afholder selv aktiviteter, der er med til at brande området, og derved øge bosætningen og styrke erhvervsudviklingen. Mariagerfjord er fyldt med gode oplevelser, både for gæster og herboende.

Vi afholder for eksempel VIP-ture, så vi kan vise potentielle tilflyttere vores skønne område, vi er medarrangør på store events som blandt andet VM i landevejscykling for amatører, og så forsøger vi at være generelt synlige både nationalt og regionalt, så Mariagerfjord markedsføres som en godt sted at bo, leve, arbejde, starte og drive virksomhed.

I undermenuerne i toppen kan du læse mere om aktuelle større aktiviteter. Hvis du vil have et overblik over alle de mange aktiviteter og tilbud, som Mariagerfjord byder på, så tjek vores kalender eller download vores app i AppStore.