SjovFilmMariagerfjord 2017

  • En filmkonkurrence for børn og unge i Mariagerfjord Kommune

Du deltager i SjovFilm-konkurrencen ved at lave en SJOV REKLAMEFILM for Mariagerfjord, som giver andre lyst til at flytte til kommunen.

Du kan vinde flotte præmier, og konkurrencen er åben fra mandag den 20. februar til mandag den 1. maj 2017.

Hvad skal du gøre?

  • Alle børn og unge mellem 10-24 år kan deltage i filmkonkurrencen.
  • Reklamefilmen skal være sjov, handle om Mariagerfjord og give andre lyst til at flytte hertil.
  • Reklamefilmen skal vare minimum 30 sekunder og maksimum 2 minutter.
  • Du kan lave reklamefilmen alene eller sammen med andre (en ven, din klasse osv.)
  • Du kan optage reklamefilmen med din mobiltelefon eller et digitalt kamera.
  • Du må ikke bruge tekst, tale eller billeder, der kan virke stødende på andre.
  • Andres materiale (billeder, tekst, musik osv.) må kun bruges med skriftlig tilladelse.
  • Filmen skal være nyproduceret og må ikke have været tidligere vist.

Hvis din reklamefilm ikke lever op til reglerne, kan dommerne beslutte, at din film ikke kan deltage i filmkonkurrencen.  Læs mere om alle konkurrencereglerne på konkurrencens Facebook-side i det fastgjorte opslag øverst.

Er du i tvivl om dit emnevalg, eller har du spørgsmål, kan du kontakte Mia Bo Petersen (Mariagerfjord Kommune, mibla@mariagerfjord.dk) eller Claus Stæhr (Stæhr Grafisk, staehr@staehrgrafisk.dk).

Sådan viser du din reklamefilm

Når du er færdig med din reklamefilm, skal du gøre 2 ting:

  1. Upload din reklamefilm på filmkonkurrencens Facebook-side: SjovFilmMariagerfjord.
  2. Udfyld følgende formular, så vi har dine kontaktinformationer.
  3. Send din reklamefilm til sjovfilm@mfer.dk – husk at tilføje filmnavnet!

OBS: Når du deltager i filmkonkurrencen, giver du Mariagerfjord Kommune og ‘NOGET for livet’ lov til at bruge reklamefilmen i andre sammenhænge uden forbehold – evt. på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside.

Præmier

  1.  præmien er et Mariagerfjord-gavekort på 5.000 kr.
  2.  præmien er et Mariagerfjord-gavekort på 2.000 kr.
  3.  præmien er et Mariagerfjord-gavekort på 1.000 kr.

Der er også en præmie til den film, der får flest ‘likes’ på filmkonkurrencens Facebook-side: SjovFilmMariagerfjord. Præmien er et Mariagerfjord-gavekort på 2.000 kr. ‘Likes’-konkurrencen løber helt frem til lørdag den 20. maj kl. 13.30. Så uploader du en reklamefilm, så husk at fortælle dine venner, familie, naboer osv. om Facebook-siden og få dem til at ‘like’ din video!

OBS: Vær opmærksom på, at hvis du går på Facebook fra en computer, så kan du se videoen både i det midterste feed og i en spalte til venstre, og man kan således give ‘likes’ til den samme video to steder. Vi kårer vinderen på baggrund af det samlede antal ‘likes’.

Filmfestival – AFLYST pga. for få reklamefilm